Bliv frivillig i Red Barnet!
Red Barnet har brug for frivillige som har lyst til at gøre en forskel for udsatte familier på Lolland – vil du være med!?
Du inviteres hermed til første møde om oprettelsen af en Red Barnet Familieklub for fattige og udsatte familier på Lolland! Lolland er den kommune i Danmark, med den største andel fattige børn – helt konkret drejer det sig om over 750 børn der lever under fattigdomsgrænsen. Som fattig familie er der ofte hverken råd eller ressourcer til at tage på tur, og mange oplever social isolation og mangel på positive oplevelser sammen. Derfor er Red Barnet i fuld gang med at oprette oplevelsesklubber for udsatte børn og deres familier i hele landet – nu også på Lolland!
Sigtet med klubben er at sikre oplevelser og netværk til familier, som er havnet under fattigdomsgrænsen og kæmper med sociale problemer. Planen er at arrangere ture for udsatte børn og deres familie en gang i måneden, som fx kan en tur i Lalandia, ud i naturen, i teater, på kanotur og bondegårdsbesøg mm. Har du lyst til at være med til at få det til at ske, kan du blive frivillig i Red Barnet Maribo.
Vi mødes til opstartsmøde mandag den 5. december kl. 17:30-20:00 på FrivilligCenteret Lolland, Sdr. Boulevard 84
Mødet er helt uforpligtende, så det er helt fint at komme, selvom man endnu ikke ved om man vil være frivillig. Der er allerede nogle interesserede frivillige – men vi har brug for at være flere. Send derfor meget gerne denne invitation videre og tag dine venner eller bekendt med.
Dagsordenen er følgende:
• Præsentation
• Hvad er en Familie-Oplevelsesklub (visning af en kort film)
• Hvordan kommer man i gang med at lave klub
• Vi spiser
• Hvilke mulige aktiviteter byder Lolland på (brainstorm)
• Eventuel stiftelse af Red Barnet Maribo
• Næste skridt og næste møde
Læs mere om Red Barnets oplevelsesklubber på Red Barnets hjemmeside www.redbarnet.dk/frivillig
Meld gerne tilbage om du ønsker at deltage på mødet og hvor mange I kommer (af hensyn til forplejningen som er gratis for alle deltagere!)
Vi ser frem til et rigtig positivt og inspirerende møde til gavn for trængte familier på Lolland og håber på at se dig!
Har du spørgsmål eller andet er du velkommen til at rette henvendelse til Anne Walsøe, Regional frivilligkonsulent i Østdanmark
Direkte telefon: +45 24983911 eller mail. aw@redbarnet.dk





