Du er her:

Foreningstyper

Der findes rigtig mange forskellige typer foreninger der alle laver frivilligt socialt arbejde, hernedenfor kan du læse lidt mere om de forskellige typer foreninger - og måske blive inspireret til hvilket sted du har lyst til at være frivillig:

Patient- og handicapforeninger
Patient- og handicapforeninger tager udgangspunkt i en bestemt sygdom eller tilstand og søger at bedre forholdende og tilværelsen for de personer fra den gruppe. Ofte vil de frivillige der engagerer sig i sådan en forening selv være berørte af sygdommen eller tilstanden - f.eks. som pårørende. Foreningerne gør et stort oplysende og konsoliderende arbejde og skaber fællesskaber imellem lidelsesfæller.

Humanitære foreninger
Humanitære foreninger tager udgangspunkt i ønsket om at hjælpe medmennesker. Fælles for de mange foreninger er den universelle tilgang til menneskelighed og at de søger at skabe bedre vilkår for andre. Foreninger der arbejder udfra et humanitært værdisæt er f.eks. en række NGO´er, menighedsplejer og hjælpeorganisationer

Selvhjælpsgrupper / Netværksgrupper
Selvhjælpsgrupper er samværsgrupper hvor en gruppe mennesker mødes om fælles problemer eller fælles behov mødes. Under samværet deler deltagerne erfaringer og støtter og hjælper hinanden til at komme videre i livet.

Selvhjælpsgrupper kan f.eks. være; sorggrupper, pårørendegrupper, sygdomsgrupper selvværd- og udviklingsgrupper, aktivitetsgrupper eller grupper for mennesker der har været udsat for enten psykisk eller fysisk vold og overgreb.

Misbrugsgrupper
Foreninger og grupper som støtter og hjælper mennesker som har haft eller som stadig er i et misbrug.

Grupperne henvender sig f.eks. til alkoholikerer eller narkomaner eller deres pårørende.

Omsorgs organisationer
Omsorgsorganisationer i frivilligt regi er de foreninger som drager omsorg for den ældre befolkningsgruppe, ved at søge at skabe en tryg dagligdag med mulighed for aktivitet og samvær med andre.

Omsorgsorganisationerne er f.eks. foreninger der arrangerer ture og aktiviteter på de åbne aktivitets- og træningscentre, besøgs og motionsvenner og pensionistforeninger.